Gæstebog       

Nyheder 2010/2011

 

Torsdag d. 10/2 2011

Uha uha, nu er der kun 4 dage til, at vores dejlige hvalpe flytter hjemmefra. To har vi dog fornøjelsen af at have her til slut uge 7, da deres nye familier skal på forudbestilt vinterferie. Suk, jeg prøver forgæves at bremse tiden….men neeej. Frigg bliver her hos os.

I dagene hertil, har alle været ude og nyde udelivet…og nu er der fuld fart over feltet. Der bliver virkelig udforsket og det er godt vi er to, til at holde øje med syd/nord/øst /vest. Ellers bliver man da rundtosset… Og så ved alle de små poder godt, at når man lige vil til at tage trappen, for at komme ind igen, så er bliver der sagt NEJ. Det ord kender de udmærket…men kun i små doser. Man bliver løftet ind, ganske simpelt det samme gælder når de skal ud. Vores hus, er godt nok ikke lige indrettet så praktiskt, når man har små BernerBamser, som skal ud, men det er jo en opgave som vi må løse…med hænderne i stedet for.

I dag var alle til sundhedstjek hos vores dyrlæge og alle fik et lille stik i nakken med vaccine og kigget grundigt efter i alle ender….Flot vægt, fine bisser, ører, krop , drengene fik lige tjekket om deres sten var på plads, jo,jo. Fine hvalpe!! Og så charmerede alle sig til ekstra godbidder fra dyrlæge Jens, nogle virkelig gode nogen… som bare blev kastet ud i rummet, som søgemad…. se det gjorde lykke, mens alle bøgerne og papirene blev skrevet.

Og bilkørslen gik fint - he, he, en enkelt have sat sirenen i gang, men det var så det. Musik på og så faldt der ro på.

Så nu er det lige snart fredag…. nemli' hvalpetest af alle Bamserne. Det glæder jeg mig så meget til og jeg er sikker på, at jeg bliver klogere….alt er gjort klar, et rum er helt tomt, som hvalpetesteren ønsker det.





Øj - det er spændende



Vi deles pænt om legetøjet



Jens er nu meget sød



Og det er nogle gode guffer han har!




Mandag 7/2 2011



Hvalpene i dag 7 uger gamle. Uha, denne uge er gået ALT for hurtigt, der er en udvikling i gang med alle de små og det går stærkt lige nu.

Alle 5 spiser tørkost godt nu og kan li at få søgemad, det er hurtig væk….så næsen kan de bruge godt. De har i nu fået adgang til "næsten" hele huset….og nogle af dem, er bare hurtige, andre skal lige se tingene lidt an og snuse til ting og sager, men det går fint med dem alle. Jeg er tilfreds med alle fem, fordi de er 5 individer og skal have/tager det på hver sin måde, det har denne uge fortalt mig tydeligt:

Sådan er vi mennesker jo også….

Mange besøg udenfor, i lidt blæst og ellers rimelig temp. Men ikke fredag, her på øen, der var varslet storm. Da var jeg kylling, nix ingen uden for, kun de store hunde selvfølgelig.

Tænder, ja, dem er der masser af og de bliver brugt godt og grundigt nu og fremover, så jeg måtte tænke lidt på hvad der kunne være noget interessant for dem…Gulerødder . Det har været et hit indtil nu og de får dem et par gange om dagen, bare til at gnave i, altså små gulerødder.

De legede og stjal dem fra hinanden…3 stk om en lille gulerod, igen hundesprog og kamp/plads til hiraki og succes! Det sker mange ting, som netop viser, alle disse ting imellem hvalpene lige nu og hvad der er gældende den ene dag, er forandret den næste dag. De trives godt og er meget glade for alle os, børn, gæster, vores hundevenner, som er søde til at besøge os og alle vores hunde i denne tid. Det glæder mig meget !

Torsdag var det " Chippedag". Da fik alle deres officelle stambogs navn og der var en enkelt der lige gav et piv, ellers intet. Så alle tog det flot. Jeg var glad for at det gik så godt, fordi der var sommerfulge i maven på mor her….hvordan ville det nu gå.

Week-enden….tja, jeg fik min kaffe lørdag morgen, varm, for så gik det bare med hvalpe besøg, det var hyggeligt og masser af grin og udveksling af hundesnak, kun 2 besøg om dagen, da hvalpene skal ha fred til at sove stadigvæk, men så var det pludselig MANDAG morgen og så var der ingen morgenkaffe, før hvalpene havde fået deres….morgenmad og rengøring, næh, kaffen kunne jeg få bagefter, VARM : Pigerne især, har fundet ud af, at hvis de piver højt, så sker der noget…..hvorfor skal de lige finde MIN knap der reagerer hurtigt…..?





Hugin



Tjalfe



Brage



Frigg



Sigyn



Den gullerod prøver jeg lige at stjæle!!



Nye oplevelser - her er mange spændende ting her udenfor, huller hvor kommer de fra?



Ups - mor er også lige i vores madskål - efterlad nu noget til mig!


Tirsdag 1/2 2011





Han 3 leger med babylegetøj - jubiiii



Leif i hvalpegården :-)



Ude for første gang!




Mandag 31/1 2011

Hold da helt op…i dag er vores Bamser blevet 6 uger.

Nu går det stærkt med …tja, ALT. Den sidste uger har været "ruskeugen" hvor alle har prøvet både legtøj og hinanden af, tæpper, aviser m.m er blevet rusket en tur eller 3. Man stiller gerne op til leg og så bruger et par af hvalpene også gerne deres efterhånden veludrustede stemme….den er vel steget en dicibel.

Om morgenen bliver vi vækket af 5 dejlige morgenfriske hvalpe, der alle gerne vil ha morgenmad på sengen og det får de så. Så kan kaffen da bare vente og blive ret kold, for så skal der jo lige skiftes aviser i lange baner, efter 1 enklet nat !! Jo, man har sine morgen glæder for tiden:-)

I den forløbne uge er de også begyndt at få "tør kost" altså ikke opblødt mad, det går fint og så bliver tænderne brugt lidt mere, men et par af måltiderne er stadig blødt. Neglene er igen blevet klippet, de vokser jo, og så har jeg til stor glæde set, at aviserne bliver brugt mere nu til at tisse på, end plystæpperne.

Og der har været hvalpekøbere på besøg, familie bl. a. vores barnebarn Freja på 2 år og venner, så det er altså utroligt, at hvalpene har pels på endnu, men de har modtaget alle med glæde. Halerne har svirret ….Og så er der selvfølgelig blevet sovet, det skal respekteres, da man er LILLE !! Det er ikke altid, at alle der kommer på besøg, kan forvente at hvalpene er vågne og så er det bare sådan den dag….

Alle hvalpe har det efterhånden afslappet med at støvsugeren kommer og suger, nye genstande er blevet stillet ind til dem og det er sjovt at se, hvordan hver enkelt synes om de "fremmede" genstande. Men jeg var lige i vores Legetøjskasse i aften og fandt noget baby legetøj, det er et hit og sjovt for hvalpene. Har købt en lille hundekurv til dem, bare lige for at hvis en af hvalpene vil benytte den, så er mulighenden for det….hmm, ikke endnu.

I denne uge, skal alle ud hver dag, jeg har dog snydt i dag , for det var for koldt her på øen, til at jeg ville byde dem første gang ud, i -5 graders kulde, selv om det så var for 5-10 min. Kald mig høne…eller kylling, men tilgengæld fik alle en køretur i bilen ! Det var som forventet, med lidt piv og hyl og derefter ro, da jeg satte en cd på med Quenns, se det hjalp .

Hvalpe test er bestilt til fredag d. 11/2 kl. 10 og jeg er mega spændt på hvordan det går, for hver enkelt hvalp. Derefter bliver alle så fordelt til familierne…..





Ikke alle var friske til fotosession i aften- flere billeder følger i morgen!

Mandag 24/1 2011

Hvalpene 5 uger.

I den sidste uge, er der sket en masse, med alle 5 herlige Bamser.

De udforsker mere hinanden og mærker gerne på hvordan bror eller søster smager på ben, pels, hoved m.m og det er jo ikke altid at det er lige rart….ind imellem har der lydt et lille piiiiv, så kan det da nok være, at man lige holdt op med det man var i gang med. De øver sig nu.

I denne uge har jeg fået den dejlige store hvalpefoder bar, som jeg har ledt efter. Den er bare så god, for den passer fint til 5 stk hvalpe og de grisser ikke nær så meget som tidligere. Nu skal de tilgengæld arbejde lidt mere med maden…men der bliver spist op hver eneste gang. Og måske nyder de maden, som jeg tidligere efterlyste. Nu tager det helt op til 7 -9 min. Før "baren" er tømt :

Selv om man synes at der er megen glæde ved et kuld, så kommer der lynhurtig også bekymringer….fredag aften fik en af drengene lidt "lind" mave og tænkte, bare det nu ikke er alle 5 som har en dårlig mave. .

Det havde det gudskelov ikke, fandt jeg ud i starten af natten, men gjorde hvad jeg kunne for "patienten" , nemli ZooLac og væske, kogt vand og mælkeerstating. Lørdag formiddag hed det en smut til dyrlægen og i behandling. Han er igen i trivsel og tager på, leger og er fit for fight.

Pyhhh, så kan man igen trække vejret , men stadig med øjne, næse og ørerne på fuld blus….de funktioner er som altid i alarm beredskab. Dog når alt er ok, så nyder jeg såååå meget de små…..ups, de er ikke så små meget længere, de vokser jo og giver så megen glæde og nye udfordringer, at jeg glæder mig til hver eneste dag vi har sammen.







Dreng 1 - 3,8 kg.



Dreng 2 - 4,5 kg.



Dreng 3 - 4,2 kg.



Pige 1 - 4,2 kg.



Pige 2 - 3,7 kg.


Tirsdag 18/1 2011

Hvalpene 4 uger gamle……ja, der er liv og glade dage nu . Nu er alle 5 begyndt at udforske hinanden og omgivelserne, smage på alt hvad der blødt og hårdt, prøver også at teste vores sko, hvad det er for nogen tingester.

Men frem for alt, de små tænder er nu også begyndt at blive brugt lidt. Endnu gør det ikke ondt, så de får da lov til lige at smage en gang imellem. Det varer ikke længe før at det slet ikke er morsomt for os længere, så hedder det bytte med legtøj i stedet for at bide i fingre ! I week-enden har vi haft mange besøg i hvalperummet….og det var så sjovt at se hvalpene hvordan de små haler gik og hvor godt de synes om mange forskellige mennesker, incl børn. Om aftenen var der ro i rummet og der blev sovet tungt.

Hvalpene er nu begyndt at få most mad og det går strygende med at få det spist. Af og til tænker jeg, at de kunne nu godt lige tage at nyde den også……..men nej, man er sulten og så er det sådan. Nogle små grisse-mikkler er de !! Asta gør sit med at hjælpe at få dem rene bagefter, men de nyder jo også at slikke på hinanden ....finder måske en lille bitte dessert .

Der er stadig 2 hanner som søger nyt hjem fra uge 7….. Interesserede er velkommen til at ringe eller sende en mail.





Dreng 1 - 2445 g



Dreng 2 - 2846 g



Dreng 3 - 2830 g



Pige 1 - 2612 g



Pige 2 - 2426 g



Vi øver os på fælles fotografering - ret godt ikke?




Torsdag 13/1 2011





Fedt med noget mere plads at røre sig på!



Øj hvor lækkert - andet mad end mor Asta's



Man kan godt blive træt!




Mandag 10/1 2011

Hvalpene 3 uger.

Det er blevet sovet og spist en hel del den sidste uge….og når der er fred og ro, så vokser man jo, siges der. Det passer sørme på vores dejlige hvalpe. Asta er også blevet mere sulten , klart med den mængde mælk der skal producseres.

I week-enden var der lidt flere på besøg og kigge hvalpe, da vi havde besøg af Leif`s familie fra Sverige og vores svigerdatter. Men det passede ret godt, for nu er der mere liv i hvalpene, de er blevet opmærksomme på dufte og reagerer mere på om der er nogen ved deres kasse. Især deres Moar, hold da op, sikken en larm der så bliver !! Hyl, piv o.s.v, jo, man er ved at lære sig nogle gode triks, er man …..

I dag har de fået deres første ormekur og blevet tilbudt blended foder med mælkeerstatning i, for første gang. Jeg har godt set, hvordan hvalpe ser ud efter at have spist en gang grød….smurt ind, men så slemt var det ikke i dag, selv om et par stykker næsten tog sig en flyder i grøden. Alle fik spist sig en lille portion og var vældig tilfredse bagefter. Asta tog så arbejdet med at gøre dem rene !!

Nu bruger jeg mest tid på at se hvordan de leger sammen….nåh nej, man kan ikke kalde det leg, men der begynder at ske så meget nu og fremover, at jeg sagtens kan bruge masser af tid sammen med dem. Og det vil jeg gøre så vidt muligt og glæde mig over, at have sådan et dejligt bundt som tit og ofte får mig til at le hjerteligt <3

Så nu kan vi sige til hvalpekøberne at de er velkomne til at besøge dem …..det har vi set frem til med glæde.



Han 1 - 1748 g.



Han 2 - 2000 g.



Han 3 - 2038 g.



Pige 1 - 1920 g.



Pige 2 - 1820 g.



Er de her nu alle 5 - eller har du lige lånt een mor?



Nu er det snart sengetid!


Mandag 3/1 2011

Endnu en uge er gået og et Nyt År er startet. Nu er vores dejlige hvalpe blevet 2 uger.

Nytårs aften var der helt ro på i hvaplekassen, Asta er nemli slet ikke urolig over al det skyderi og mange brag, det gav fra sig, næhhh, hun lå og gav mad som hun plejede og bagefter så var det ud på badeværelset og sove i brusenichen med en absolut velkendt lyd ZZZZzzzz.
Man kan roligt sige at Asta er skudfast ! Det skal lige siges, at dørene er åbne imellem rummene, så hvis der er lidt for meget larm fra kassen,så er Moar der lige med det samme :

De små er nu begyndt at komme op på benene og vakler usikkert rundt, men det går bedre for hver dag. Og i går var der 1 hvalp der havde fået øjne og i dag 2 mere. Kors hvor er de søde, når de har fået små glugger. Indtil nu har de jo bare set ud som om de sov hele tiden….

Der er også mere "larm" fra kassen nu eller også er det bare mig, som synes det, især om natten. Nu er det alle 5 som kan sige et og andet. Den ene pige, som før sagde vuuv, siger nu et lille vov og grynteren har fået mere "stemme" . Der er også en som minder mig om Yanis, da han var lille. Yanis kunne ligge og småpive når han sov…sådan en er der sørme også her. Måske er det fordi jeg bare nu vågner ved næsten enhver lille lyd….for jeg skal jo lige se om alt er OK med dem. Nå, om en uges tid så skal jeg nok få min nattesøvn igen, håber jeg.

Jeg skynder mig også lige at nyde, at Asta holder de små helt rene….om ikke så lang tid, er det nemli os andre der skal til at tørre op og skifte aviser tit. Tjaee, hver dag, nye oplevelser, udfordringer og mega store glæder og masser af kærlighed. Sådan er det bare at ha en super dejlig Moar til 5 skønne hvalpe. Og kig selv på de nye foto`s , alle 5 små er blevet " lidt større " og trives vældig godt !



Han 1 - 1383 g.



Han 2 - 1507 g.



Han 3 - 1485 g.



Tæve 1 - 1421 g.



Tæve 2 - 1469 g.



Se hvad vi nu prøver på - at gå på fire ben!



Nemt at ta' billeder:-)




En hilsen fra Farmand i Sverige

Vi fik en hilsen fra Sverige….lørdag d. 18.12 2010.

Da var Annette og Bjarke nemli på udstilling i Stockholm. Kim måtte blive hjemme og passe heste og Yrrol og vente spændt på besked ….
Ved 14 tiden fik jeg mail om at Bjarke var blevet bedste hanhund på udstillingen og BIM. Jubiiiii og hurra, hurra, hurra, det var bare så flot !!
Han er også bare en lækker dreng :. Og det var ikke slut endnu…Bjarke skulle lige stille i Bernerdalens opdrætsklasse, inden turen kunne gå hjemad igen.

Stort TILLYKKE til Bjarke med BIM.




Mandag d. 27/12

Uha, hvor den første uge med hvalpene er gået hurtigt.
Asta er bare sådan en dejlig mor. Mælken skulle lige løbe til, så et par gange har jeg lavet mælkeerstatning, for at sikre at de fik nok.
Men efter et par dage….har der været rigelig af mælk, så alle har bare kunne tage hvad de har haft brug for. Og det kan ses. De sidste par morgener, har jeg tydelig kunne SE at de bare vokser og har runde maver : Det er dejligt.
Og så har hver enkelt fået sin egen lyd…jeg er næsten ikke i tvivl om, hvem der nu "grynter" eller siger " vuuuv" eller småpiver o.s.v Det er altså utroligt, som man kan bruge tid på at se " fjernsyn " , der sker hele tiden lige lidt nyt, en flytter sig, så er der to andre som skal have lidt mere varme ….en vil ha hovedet øverst på sidemanden.
Der bruges megen tid med at sove og spise !

Men jeg kan jo ikke glemme at jeg har 4 voksne hunde også, som hver skal ha deres tid. Og lige nu er sneen jo et hit for dem, selv Asta, i mindre doser. At være ude med dem, er dejligt og Foska og Salsa bruger en del tid på leg, ( de to fjantede tøser ) finde ting i sneen og ligge og nyde et par minutter når solen er der. Yanis gider ikke være ude, mere en højst nødvendigt. Desværre er jeg en klovn til at få kameraet med, fordi det er i hvalperummet. Må prøve om jeg kan huske at tage det med en af dagene…..



Han 1 - 969 g.



Han 2 - 1077 g.



Han 3 - 1040 g.



Tæve 1 - 919 g.



Tæve 2 - 913 g.



Asta hygger sig og slapper af med et ben, man skal vel ligge blødt:-)




Søndag d. 26/12

Lidt nye billeder fra juledagene. Asta og hvalpene har der godt, vi kan se hvalpene vokse fra dag til dag.



De to piger



Drømmer om mad



Plads til alle - runde maver



Mætte og trætte



Man sover dejligt hos mor




Mandag d.20/12

Asta har fået 5 dejlige hvalpe, 3 drenge og 2 piger. Det har været et par hektiske døgn. Først opblokning søndag, og første hvalp kom kl 00.25 mandag morgen. Den femte hvalp kom kl. 08.55 og så skete der bare ikke så meget mere. Vi tog til dyrlægen, som - via røngten - fandt ud af, at der var en hvalp der "sad fast", og det endte med et kejsersnit, desværre var hvalpen død. Nu er Asta hjemme hos sine hvalpe igen. Både Asta og vi er meget trætte!!



Mælkebaren er åben :-)



Han 1 - 502 g.



Han 2 - 670 g.



Han 3 - 644 g.



Tæve 1 - 518 g.



Tæve 2 - 506 g.


Lørdag d.18/12

Mens vi venter….

Vi har igen fået en pæn portion sne i dag….men det har ikke været nogen hindring for hundene, de elsker jo dette vejr. Så tiden er blevet godt brugt i flere omgange med leg i haven . Asta har fået lavet sig en stor hule under en busk, uhm…den er god, men hun skal altså ikke ligge i den ret lang tid af gangen. Det er for koldt, synes moar her. Synes nu at Asta er stor og rund….det ses tydeligt.








Og dagen i dag er gået med at få sat internettet op i hvalperummet og gøre det lidt hyggeligt, for jeg skal tilbringe de næste mange dage der sammen med Asta og ???? forhåbentlig. På et tidspunkt skulle Asta og jeg igen en tur i hvalpekassen, for lige at få en slapper……men blev mødt af en godt forsovet Bob : Vores søde hankat synes at det er et super sted at opholde sig, god plads og fred og ro. Nå, nu er det igen ventetid…..måske kommer jeg ikke til at sove meget i nat.




Søndag 12 dec. 2010

Så er spændingen blevet udløst… jo, der er hvalpe i maven, viste røngtenbilledet hos dyrlægen.! Jeg var spændt, for mit gæt var 4-5 stk, men da dyrlægen gennemgik billedet og talte "skaller" og rygrad, igen og igen, så var der altså 6-7 stk. Jubiiiii.

Nu spiser Asta alt det hun har lyst til og er begyndt at være lidt mere besværet i vejtrækningen og maven fylder godt. Hun sover/ hviler sig mere end hun plejer og den foretrukne stilling er med maven op… livmålet på damen er i dag 100cm, så det kan man vel godt forstå.



Ynglingsstolen skal stadig prøves af, men det kniber med pladsen nu. Tilbringer så meget tid ude i det gode vintervejr som hun har behov for, men er sød til at fortælle, at nu vil hun ind igen eller vender snuden den anden vej for at gå hjem igen …brrrr dette her er for koldt.


Fødekassen er sat op og Asta og jeg har været i den en enkelt gang, bare lige for at se om den er god nok…. den blev godkendt, der er masser af plads.





Yanis, Salsa og Foska synes at der er lidt mere uro, for vi flytter lidt om og sådan, men de tager det i stiv pote, bare vi ikke flytter deres sovepladser og madskåle.


Nu er det så bare at vente på næste week-end……hvor vi forhåbentlig får nye små i huset.






Asta er drægtig.

Scanning hos dyrlægen viste, at der er hvalpe i Asta. Så vi kan forvente julehvalpe omkring 19-20 dec. Vi glæder os utrolig meget og Asta stortrives. Hun er begyndt at få en lidt rundere mave og passer godt på sig selv. Bruger en del tid på at sove / hvile sig, med de velkendte lyde…..ja, hun snorker nemli'. Men ellers er hun i tip-top form, elsker sine gåture og at snuse rundt i haven, alt bliver undersøgt.


Asta er parret med Bernerdalens Bjarke.

Finspång oktober 2010

I oktober kom Asta i løbetid, og da vi allerede havde valgt - og også set denne dejlige hanhund, så var det bare at give besked om, at nu var det ved at være tid for Bjarke at få besøg af Asta.
















Vi kørte tidlig søndag morgen og havde booket hytten i Finspång. Det var Golfklubben, som havde lækre hytter og det må siges, at vores levede helt op til forventningerne. Vi besøgte Bjarke samme dag og han viste sig at være en "rigtig hanhund" og var meget interesseret i Asta.
















Nøjj, hvor han kurtiserede Asta, som lige til at begynde med ikke synes at han var vildt spændende. Men de to fandt sammen og sød musik opstod.

Anette og Kim bød på "fika" - kaffe og kage. Vi fik en overraskelse, for Kim havde været en tur i skoven med hundene om morgenen og plukket kantareller til os, rensede var de sørme osse. Dem har vi nydt / tørret og frosset, så der er et lille lager her endnu..



Nød aftenen i hytten og da det havde været en begivenhedsrig dag, så fandt vi tidligt dynerne.

Da vi vågnede næste morgen, så vi noget som vi ikke var helt vant til, nemli' golf folket kom rullende med deres golftasker og så blev der spillet fra tidlig morgen. Asta kunne da lige gø lidt af dem, som stod på øvepladsen, for hun synes det så noget mærkeligt ud, bare stå der og slå til den ene bold efter den anden :-)....Så tog vi på tur til byen og slottet og havde et par dejlige timer i smukke omgivelser. Derefter tog vi igen til dejlige Bjarke.

Vi havde et par dejlige dage i Sverige og nu er vi sat til at vente og håber på, at Asta gemmer på en lille hemmelighed :-))




















Vi har med sorg måtte sige farvel til Balto i juni måned. Han blev 10 1/2 år gammel. Han vil altid være i vores hjerter.