Kennel Sabayas
Opdræt af Berner Sennen

Vores målsætning med avlen er at få sunde og mentalt stærke familiehunde der samtidig har en lang levealder. Derfor lægger vi stor vægt på vores avlshunde har disse kvaliteter.

Vi prøver hele tiden på at være på forkant med viden om Berneren via DBSK, DKK og udenlandske Berner-klubber.

Det er et stort ansvar at opdrætte sunde og velfungerende familiehunde, derfor deltager vi i videst mulig omfang, i alle DBSK's og DKK's arrangementer omkring avl og opdræt. Og ny viden, gør det ikke altid lettere at opdrætte, men vi kan blive klogere, og vi skal tænke os godt om når der sættes små nye bamser i verden.

Vi er et lille familieopdræt, hvor hundene er i centrum og det at opdrætte, er en dejlig ekstra gevinst ved det at have hund. Vores grund til at have hundene i hverdagen, er den simple, at vi nyder at være sammen med dem. Derfor er det vigtigt for os, når vi vælger at få et kuld hvalpe, at de skal have de kvaliteter som gør dem til dejlige familiehunde. Vores hvalpes primære funktion er, at leve som den helt rigtige familiehund hos familier, der vil ofre tid og kærlighed på hunden, som den behøver.

Vi har indtil videre opdrættet 2 kuld og håber at det næste er på vej heart

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk